Historie

Helsingør er en gammel og flot by som ligger et stykke nord for København på Sjælland. I Helsingør kommune finder man en masse hyggelige og mindre byer udover Helsingør – heriblandt Espergærde, Hornbæk, Snekkersten, Nygård m.fl.

Pr. 2013 bor der lige over 61.000 mennesker i Helsingør kommune. Alle indbyggerne i kommunen deler et areal på 121,61 km2, og Helsingør by er et af de største byområder på Sjælland, kun overgået af Roskilde og København.

Helsingør er utvivlsomt mest kendt for det store og prægtige slot ’Kronborg’. Kronborg Slot blev i princippet opført omkring år 1420. Dengang hed det dog ikke Kronborg, og det var ikke et slot, men derimod en fæstning kaldet ’Krogen’. Manden bag skabelsen var Erik af Pommern, og han fik blandt andet fæstningen bygget, så man kunne gøre det meget nemmere at overvåge Øresund, som var en meget besejlet rute mod Østersøen.

Lige ovre på den anden side af Øresund lå Helsingborg (læs: Helsingborg eksisterer stadigvæk), som var den svenske medspiller, når Krogen – eller Kronborg, som det hedder i dag – skulle holde øje med skibene i passagen samt opkræve tolder fra dem.

Kronborg er desuden verdenskendt for traditionelt at huse skuespillet ’Hamlet’ af selveste Shakespeare. I udlandet blev man på den måde bekendt med Kronborg såvel som Helsingør, som på engelsk hedder Elsinore.

Dybt nede i kasematterne under slottet sidder Holger Danske – eller rettere en skulptur af ham – og sover. Han sover indtil den dag, Danmark bliver angrebet og kommer i fare. Da vil han, ifølge legenden, vågne op til dåd og forsvare og redde Danmark. Holger Danske var en virkelig person. Han var en stor og legendarisk ridder under Karl den Stores herredømme, og fungerede som kriger i hæren.

Udover Kronborg Slot, så er Helsingør en smuk og turistattraktiv by, og den er bestemt er værd at besøge og opleve. De mange små butiksgader og stræder, hyggelige og gode spisesteder, den flotte havn med det glade og travle liv i- og omkring sig, samt færgeruten, som sejler direkte over sundet til Helsingborg på den svenske kyst, er bare nogle af de ting som gør, at Helsingør er en beundringsværdig og interessant by for mange mennesker.

Aflæg Helsingør en visit på en varm sommerdag eller en smuk vinterdag – du vil ikke fortryde det.